Vi bruger cookies!

tv2fyn.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2fyn.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Familie i Vejlby ved Middelfart udsat for groft hjemmerøveri.
Fotograf: Jytte Reimer

01/03 15.22 2013
Opdateret: 01/03 18.38 2013
Krimi

Hjemmerøveri på Fyn - mand truet til at udlevere penge

Mor og to små børn gemte sig, mens knivbevæbnede hjemmerøvere truede ægtemanden i huset nedenunder.

Et ægtepar med to små børn, der bor i en firelænget landejendom med en brugtvognsforretning på Lerbjergvej i Middelfart, blev natten til fredag udsat for et hjemmerøveri.

Tre røvere er på fri fod efter røveriet, og politiet skal fredag afhøre familien i håb om at få oplysninger frem, der kan fælde røverne. Familien er stærkt chokeret, men ingen kom til skade.

- Vi afhører dem for at se, om der er ting, som de ikke kunne huske i første omgang. Det er aldrig rart at blive vækket på den måde klokken to om natten, siger Kim Strømvig, der er leder af lokalpolitiet i Middelfart.

Umiddelbart har afhøringer ikke bragt politiet nærmere gerningsmændene.

Kvinden på 28 år lå og sov på første sal sammen med sine to sønner på fem og tre år, men blev vækket af lyden af en rude, der blev knust i stueetagen.

Det viste sig at være et køkkenvindue, som tre maskerede mænd brugte til at skaffe sig adgang til huset. De fandt den 44-årige familiefar i stueetagen. De truede ham med en kniv mod halsen og tvang ham til at oplyse, hvor han gemte penge.

Skuffer og skabe blev gennemrodet i jagten på værdier, og det lykkedes røverne at slippe af sted med kontante penge og et dankort uden pinkode.

Mens røverne gik rundt i huset sammen med manden, tog den 28-årige hustru telefonen og ringede til politiet kort efter klokken 2.

Inden de tre røvere stak af i en bil, havde de efterladt manden i husets kælder.

Han er efter den voldsomme oplevelse blevet undersøgt på sygehuset.

Politiets teknikere undersøger fredag landejendommen for spor efter røverne.

De tre hjemmerøvere beskrives ifølge politiet som yngre mænd af anden etnisk oprindelse af dansk, almindelige af bygning. Den ene gerningsmand var 20-30 år, 190 centimeter høj og talte dansk med arabisk og københavnsk accent.

De havde mørkt tøj på. Deres underansigter var maskeret med bandana-tørklæder, og de havde hætterne på deres jakker trukket op over hovedet.

Hvert år begås der omkring 20 såkaldt egentlige hjemmerøverier, hvor sagesløse borgere overfaldes i hjemmet af vildtfremmede gerningsmænd, har Det Kriminalpræventive Råd tidligere fortalt.



Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Fyn

Kæmpe hagl over Fyn

Natten til lørdag passerede et kraftigt uvejr med torden over Fyn, og flere steder faldt der kæmpestore hagl.


Seneste videoklip
TV 2/Fyn er i luften - se med her
Aktiver livestream
Videoklip om krimi

Find indslag


Få styr på krimi-begreberne
Fyns Politi på Twitter
Krimi-indslag fra februar 2011 til september 2014
Seneste videoklip