Foto: Arkiv: Mikkel Skov Svendsen
01/03 22.00 2013
Opdateret: 01/03 22.14 2013
Sport

Ishockey: Odense overrasker med sejr over Aalborg

Slutspillet er begyndt, og Odense Bulldogs vandt 2-1 på udebane over Aalborg Pirates i den første kvartfinale.

Ishockeyholdet Aalborg Pirates var favoritter i den første kvartfinale på hjemmebane mod Odense Bulldogs, men fynboerne overraskede med en 2-1-sejr.

Odense-mandskabet bragte sig foran 1-0 på en scoring af Mikkel Ankjær Nielsen i første periode, men nordjydernes Shane Sims udlignede til 1-1 i anden periode.

Mikkel Ankjær Nielsen var dog skarp og scorede til slutresultatet 2-1 i tredje periode, og dermed fik odenseanerne en 1-0-føring i kampe. Kvartfinalerne afgøres i bedst ud af syv kampe.

I en af aftenens øvrige kvartfinaler vandt Frederikshavn med 4-1 på hjemmebane over Herlev. Jyderne fik efter en målløs første periode afgjort kampen i anden og tredje periode, som blev vundet 3-1 og 1-0.

Hjemmeholdets Alexander Ytterell og Cam Paddock bragte Frederikshavn foran 2-0, inden Nicklas Beyer Carlsen fik reduceret til 1-2 i anden periode.

Robin Bergman øgede også til 3-1 for Frederikshavn i anden periode, inden Morten Lie lukkede kampen med 4-1-målet i tredje periode.

Herning vandt lige så overbevisende 4-1 på hjemmebane over Rødovre, og her blev kampen også afgjort i anden og tredje periode, som Herning vandt 1-0 og 2-0. De to sidste jyske mål blev sat ind af Bryan Marshall.



Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Krimi

Røver fanget

En 22-årig mand blev lørdag sidst på eftermiddagen anholdt og sigtet for et røveri på en Statoil-tank.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om sport

Find indslag

Sports-indslag fra februar 2011 til marts 2013
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN