Vi bruger cookies!

tv2fyn.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2fyn.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
En 33-årige mand fra Munkebo, der søndag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Odense, er blevet varetægtsfængslet.
Foto: Sven Storm
03/03 12.31 2013
Opdateret: 03/03 12.33 2013
Krimi

Fængslet efter overfald på betjent

En 33-årige mand fra Munkebo, der lørdag aften overfaldt en politibetjent med en skruetrækker, er blevet varetægtsfængslet.

Læs også: Teenager smadrede glas i hovedet på betjent

Den 33-årige mand erkendte i grundlovsforhøret søndag formiddag, at han lørdag aften tog bussen fra Munkebo med det formål at begå vold mod en tilfældig politiassistent ved Politigården i Odense.

Han medbragte en skruetrækker, og da han var ankommet til Politigårdens parkeringsplads, gemte han sig mellem nogle biler og ventede på, at nogen skulle komme ud.

Læs også: Fængsel for overfald på politimand

Cirka fem minutter efter kom en politiassisten ud på parkeringspladsen.
Den 33-årige mand sprang frem fra skjulestedet og stak politiassistenten flere gange med skruetrækkeren. Derefter løb han han stedet.

Frustreret over at have en straffesag

Læs også: Betjent overfaldet med skruetrækker

Manden blev anholdt få minutter efter ved Sanks Jørgens Haven et par hundrede meter fra gerningsstedet.

Politiassistenten slap fra episoden med nogle overfladiske skrammer.

Ved grundlovsforhøret kom det frem, at motivet til volden angiveligt er, at manden er frustreret over at have en straffesag om blandt vold og trusler kørende ved Fyns Politi. Den 33-årige mand er utilfreds med, at sagen endnu ikke har fundet sin afslutning.

- En væsentlig årsag til, at den verserende sag har trukket ud, er, at der har skullet foretages mentalundersøgelse af manden, og at der har skullet indhentes forskellige erklæringer om ham, siger advokaturchef Lars Ole Pedersen, der var anklager i grundlovsforhøret.

Den 33-årige mand blev varetægtsfængslet, foreløbigt til 26. marts 2013.

Manden tog forbeholdt om at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.



Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Svendborg

Black Army på vej til Svendborg

Der er bekymring på Sydfyn efter at Black Army gør nye klublokaler i Svendborg klar. Gruppen forventer at åbne en afdeling inden for de næste par måneder.


Seneste videoklip
TV 2/Fyn er i luften - se med her
Aktiver livestream
Videoklip om krimi

Find indslag


Få styr på krimi-begreberne
Fyns Politi på Twitter
Krimi-indslag fra februar 2011 til februar 2014
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN