Videoskærme i hjemmeplejen

Over hele Fyn overvejer kommunerne at droppe en række hjemmehjælperbesøg for i stedet at at lave videoopkald til de ældre.

Det kan for eksempel ske i tilfælde hvor hjemmehjælperen skal hjælpe med medicinering - eller tjekke, at alt er vel.

TV 2/FYN har i dag talt med samtlige fynske kommuner...

Vores rundringning viser at én kommune - nemlig Odense - allerede har besluttet at indføre videoopkalds-ordningen, som vil berøre 100 borgere.

Og i alle andre ni fynske kommuner overvejer man lige nu nu at indføre samme ordning.

Flere af kommunerne har allerede testet videoopkaldene.

En af dem er Langeland, hvor 95-årige Johan Jensen fra Rudkøbing tager godt imod det ny system.

Han ville dog hellere have besøg af hjemmehjælperen.

- Men vi kan jo ikke gå imod alt nyt, siger Johan Jensen.

Oversigt

    Oversigt