Bød på Franck A, men fik nej

Café Razz i Middelfart har budt på Franck A for at lave café i lokalerne, men de fik ikke lov at købe

Det var med stor ærgrelse at ejeren af Café Razz fik beskeden om, at han ikke fik lov at købe lokalerne og drive Café.

- Franck A er en af de bedste caféer, der nogensinde har være i Odense og miljøet er perfekt til at lave café i, siger Rasmus Jørgensen, ejer af Café Razz i Middelfart.

Bøfhus i lokalerne

Der har i længere tid været planer om at lave et Jensens Bøfhus i lokalerne.

Det synes Rasmus Jørgensen er en skam:

- Jensens Bøfhus passer ikke ind i miljøet for det modne publikum, der sidder udenfor og spiser dejlig mad og drikker vin.

Uhørt pris

- Efter dialog med Palle Skov Jensen bød vi et fair bud, men vi var alt for langt fra hinanden. De ville have 10 mio., det er helt uhørt, siger Rasmus Jørgensen.

Men ifølge Palle Skov Jensen, ejer af Franck A og Jensens Bøfhus, har man aldrig krævet en uhørt pris.

Har I krævet en alt for høj pris, fordi i på forhånd havde besluttet, at Franck A skulle omdannes til et bøfhus?

- Nej, vi er forretningsmænd og ville acceptere et ordentligt bud. Og vi har ikke på forhånd besluttet, at Franck A skulle omdannes til bøfhus, men der har ikke været nogen bud, der har været store nok, siger Palle Skov Jensen.

Oversigt

    Oversigt