Masser af skrot-job på vej

Nye EU-regler for skrotning af skibe kan få stor betydning for beskæftigelsen på Fyn.

Europæiske skibe skal i fremtiden skrottes inden for Europa, hvis det står til Europa-Parlementet. Og det kan få stor betydning for beskæftigelsen blandt metal-arbejdere på Fyn.

- Umiddelbart vil det betyde nogle arbejdspladser lige her i området, så det vil da have stor betydning forvores medlemmer, siger Dansk Metals formand i Odense Lars Henning Hansen.?

Dansk Metal forventer, at de nye regler vil betyde op mod 4200 nye job i Danmark. På Fyn står flere virksomheder på spring.

- Så forventer vi, at der nok er flere skibe, der skal skrottes i Europa. Og hvis vi er dygtige, så kan vi købe en del ad de skibe til ophugning i Danmark, siger Jens Hempel-Hansen, direktør i HJ Hansen i Odense.

HJ Hansen har lejet sig ind på Lindø Industripark, hvor der er gode faciliteter til skrotning af skibe. Men også andre Fynske virksomheder kan få del i de nye opgaver.

- Jeg forestiller mig også, at NORD i Nyborg, altså det gamle Kommune Kemi, at der vil være nogle arbejdspladser der, for de kan jo håndtere sådan noget miljøfarligt affaldt rigtigt, siger Lars Henning Hansen.

Udover skrotning af skibe er der også arbejdspladser i at skrotte borepaltforme fra blandt andet Nordsøen.

Hos HJ Hansen ser de muligheder for at ansætte flere i fremtiden.

- Måske 100 job. 100 til 150 job inden for de næste fem år. Det er ikke usandsynligt, siger Jens Hempel-Hansen.

Oversigt

    Oversigt