Gudme i oprør mod storkommune

Beboere i Gudme er trætte af Svendborg Kommune. De mener storkommunen favoriserer Svendborg.

En gruppe borgere i Gudme-området har startet en underskriftsindsamling ud fra spørgsmålet:

Skal Svendborg Kommune bestemme alt - eller vil Gudmeborgerne deres nærområde?

Borgerne bag underskriftindsamlingen mener, at for få politikere fra den gamle Gudme Kommune bliver valgt ind i storkommunens byråd og derfor får Gudme for lidt indflydelse i forhold til før.

De peger på, at tidligere borgmester i Gudme, Lars Erik Hornemann (Venstre) i sin tid undlod at sende ideen med kommunesammenlægningen til afstemning i Gudme for selv at blive borgmester i Svendborg Kommune.

De nævner desuden en række eksempler på, hvad Gudme har mistet siden kommunesammenlægningen:

  • Sct. Michaels Skole
  • De oprindelige skolenavne er ændret
  • Borgerservice i Gudme er forringet
  • Gudme Rådhus er nedlagt
  • Den gamle Gudme Kommunes slogan: Her blev Danmark til, er fjernet.

Underskrifter i protest mod storkommunen Svendborg kan afgives både på papir og via internettet.

Oversigt

    Oversigt