Forligspartierne i Odense er efter timers forhandlinger blevet enige om, at der alligevel ikke bliver tale om lærerfyringer i Odense som led i den spareplan, der oprindelig var indgået aftale om.
Det oplyser TV 2/FYNs reporter Ann-Sophie Holm fra rådhuset i Odense.
I sidste uge fortalte borgmester Anker Boye (S) og SFs børn og ungerådmand Brian Dybro til TV 2/FYN, at de gerne ville ville have forligspartierne til at se på spareplanerne igen, fordi man frygtede at forringelserne på skoleområdet ville blive for voldsomme.
Oppositionen var i oprør over at høre om forslaget om at ændre i budgetforliget via TV 2/FYN.
Dansk Folkepartis spidskandidat Alex Ahrendtsen udtalte blandt andet, at alt så var i spil, og DF ville nu forlange hjemmelavet mad til kommunens ældre, lavet i køkkener på plejecentrene.
Men nu er der altså en aftale på plads, der sikrer bedre forhold på skoleområdet i Odense.