Lars Løkke skal sluge stemmer i to timer

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, skal lørdag hjælpe Venstres borgmesterkandidater i tre forskellige kommuner på to timer på cykel.

Lars Løkke Rasmussen starter sin cykeltur i Middelfart Kommune ved Fjeldsted Skovkro klokken 14.

Derfra når Lars Løkke både forbi Centrovice i Assens Kommune og Ditlevsdal Bisonfarm i Nordfyns Kommune inden turen slutter ved Langesø Hallen klokken 16.

Med på cykelturen er Niels Bebe, borgmesterkandidat i Middelfart, Morten Andersen, borgmesterkandidat på Nordfyn, og Søren Steen Andersen borgmesterkandidat i Assens.

Øverst giver valgekspert Christian Elmelund-Præstekær sit bud på, om det hjælper noget at få besøg af en politisk spids.

Vi følger med Lars Løkke på turen og undersøger, hvor meget borgmesterkandidaterne kan profitere af den korte lynvisit - se med i aften 19:30.

Oversigt

    Oversigt