Ærø får rød borgmester

Det bliver den socialdemokratiske Jørgen Otto Jørgensen, der indtager borgmesterkontoret på Ærø.

Klokken lidt over 2 i nat fandt to partier og en borgerliste et fælles grundlag for en konstitueringsaftale. Det bliver dermed et samarbejde mellem Socialdemokraterne, Venstre og Ærø Plus - og altså ledet af den socialdemokratiske Jørgen Otto Jørgensen.

Konstitueringen fandt sted efter timers forhandlinger, hvor især de Konservative havde trukket tingene ud. Partiet havde forhandlet med både Socialdemokraterne, Venstre og Ærø Plus samt med en eventuel borgerlig gruppe bestående af blandt andet Ærøs Fremtid og Venstre.

I sidste ende ville Venstres spidskandidat, Lennart L. Mogensen dog ikke selv være borgmester, men derimod lytte til Ærø-borgernes stemmer, der havde givet Socialdemokraterne en fjerdedel af alle stemmerne, og derfor pegede Venstre altså på Jørgen Otto Jørgensen.

Konstitueringsaftalen mellem Socialdemokraterne, Venstre og Ærø Plus med Carl Jørgen Heide i spidsen betyder et flertal i byrådssalen, da samarbejdspartnere har sikret sig 9 ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser.

Oversigt

    Oversigt