Kæmpe ordre til SKAKO

Virksomheden SKAKO i Faaborg har fået en ordre på 64 millioner kroner fra verdens største fosfatproducent i Marokko.

Ordren fra Office Chérifien des Phosphates, OCP, er gået til SKAKOs division for industrielt vibrationsudstyr og er den hidtil største nogensinde.

Anlægget skal leveres fra sidst i 2014 og til begyndelsen af 2016.

SKAKO har leveret udstyr til OCPs anlæg i Nordafrika i mere end 15 år.

- Men det er et gennembrud at vi for første gang er betroet opførelsen af et så stort, komplet produktionsanlæg, siger SKAKOs administrerende direktør, Carl C. Graversen.

Oversigt

    Oversigt