DF vil legalisere peberspray

Dansk Folkeparti vil have legaliseret besiddelse af peberspray. Det sker i kølvandet på den seneste tids debat, efter at Jim Lyngvild har fået bøde for at have peberspray.

Modeeksperten Jim Lyngvild fra Korinth var ellevild, da han fik hele tre peberspray - de såkaldte bjørnespray - i julegave.

- Jeps, jeg fik mange dejlige Fødselsdagsgaver i går, men den vildeste er nok bjørnesprayen med en rækkevidde på 6 meter! Jeps, den er forbudt men der vil jeg skide... Hellere straf end hoppesår i ansigtet!, skrev Jim Lyngvild på Facebook og lagde samtidig et foto ud.

Sigtet for at overtræde våbenlov

3112 jim 2

Men efter en anmeldelse greb politiet ind.

Den 28. december klokken 16.20 troppede en betjent fra Fyns Politi op på Jim Lyngvild bopæl i Korinth. Politiet beslaglagde de tre peberspray, og sigtede Jim Lyngvild for overtrædelse af våbenloven.

- Så er jeg officielt kriminel og jeg står 100% ved det! Det er vigtigt at vi får sat fokus og måske rusket op i den tååååbelige våbenlov vi har i Danmark! Kom i gang Helle T. Og co... Ps. I kan lige tage hundeloven nu i er i gang!, skrev Jim Lyngvild så på Facebook.

Og nu vil Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, så have legaliseret besiddelse og anvendelse af peberspray.

- Peberspray er et fint redskab til kortvarigt at sætte en røver eller voldsforbryder ud af spil. Det giver ingen negative efterveer for vedkommende, så jeg forstår ikke, hvorfor pebersprayen ikke for længst er blevet lovliggjort, siger Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard finder det væsentligt, at man ikke kriminaliserer borgernes ret til at forsvare sig selv.

- Det er en peberspray, det drejer sig om. Det er jo ikke noget angrebsvåben. I mange lande i Europa er peberspray fuldt lovlig. Jeg forstår ikke, hvorfor det samme ikke for længst er sket i Danmark, understreger Pia Kjærsgaard.

Jim Lyngvild på Facebook

Oversigt

    Oversigt