Arbejde med Kertemindes golfbane kan genoptages

Gårdejer Hans Andersen, der gennem et stykke tid har sat en stopper for gravearbejdet i forbindelse med en kommende golfbane ved Kerteminde, har nu trukket sin klage tilbage.

- Det er en glædelig dag for Kerteminde ! - Nu kan arbejdet med at etablere Sybergland og Golfbanen fortsætte og jeg glæder mig over, at der kan etableres så stort og flot et rekreativt område her i byen, siger borgmester Hans Luunbjerg (V).

Gårdejer Hans Andersen har nu trukket sin klage over vandløbsreguleringstilladelsen tilbage.

Der har været et møde mellem Hans Andersen og borgmesteren, hvor man er blevet enige om at kommunen laver yderligere tekniske tiltag, som skal sikre Hans Andersens arealer, når naturområdet "Sybergland" og Golfbanen er etableret.

I følge Hans Luunbjerg har det været en lang og vanskelig proces at få alle godkendelser på plads. Med tilbagetrækning af denne klage er alle godkendelserne nu i orden.

Oversigt

    Oversigt