Mudder, slam, vandløb og venstremænd

Der skal tages større hensyn til landmændene og lidt mindre hensyn til vandmiljøet. Det er meldingen i en række af de fynske kommuner, der har fået Venstre-borgmestre efter seneste kommunalvalg.

Det er i kommunerne Nyborg, Svendborg og Kerteminde, at venstrepolitikerne nu vil arbejde for, at der bliver renset mere slam og mudder op i vandløbene.

Flere steder er oprensning af vandløb meget begrænset, fordi det kan beskadige forekomsten af planter og dyrearter i vandløbene.

Men landmændene mener, at den manglende oprensning ødelægger dræningen af deres marker. Og det vil de nye venstreflertal ændre på.

Bekymrer det dig ikke, når biologer siger, at man ødelægger dyre- og plantelivet?

- Nej, det gør det ikke. Det passer ikke. Selvfølgelig laver vi en skade på vandløbet, når vi renser op, men når vi renser op ordentlig, så går der mange år inden vi skal rense igen, og så kan der genskabes et godt miljø ude i vandløbene, fortæller Birger Jensen (V), der er formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt