Middelfart tester ny boligrådgivning

Middelfart tester som den første kommune herhjemme en ny form for energirådgivning til boligejere.

Normalt foregår energirådgivning til boligejere sådan, at en rådgiver besøger boligen og gennemgår den for siden at aflægge rapport.

Men nu afprøver Middelfart en ny og billigere løsning kaldet Smart Energi i Hjemmet.

Der er tale om fjernrådgivning via Skype og andre videotjenester baseret på energi- og boligoplysninger fra projektdatabasen, som fodres med data fra Smart Energi-teknologi fra PassivSystems, der er installeret i 200 testboliger i Middelfart Kommune.

PassivSystems er et engelsk koncept som er førende på området. Systemet sørger for eksempel for at skrue op og ned for varmen på de rigtige tidspunkter.

Rådgivningen gives af energirådgivere fra Bolius, Boligejernes Videncenter.

Formålet er at finde ud af, hvor meget energi der kan spares i private hjem ved hjælp af intelligent energistyring og fjernrådgivning.

Bag forsøget står Middelfart Kommune, Realdania, Bolius, PassivSystems, boligejere i Middelfart, Statens Byggeforskningsinstitut, Klima- Energi- og Bygningsministeriet, TREFOR, Naturgas Fyn og Middelfart Fjernvarme.

Mere om Smart Energi

Oversigt

    Oversigt