60.000 gæster i infoboks

Fredag byder den røde Infoboks på Thomas B. Thriges Gade på flødeboller, og fejrer to års fødselsdag og 60.000 gæster.

Fredag er det to år siden den røde containerbygning på Fisketorvet åbnede med løbende information om byomdannelsen på Thomas B. Thriges Gade. Siden har 60.000 mennesker skrevet deres navn ind i gæstebogen.

- Hele idéen med den røde boks er jo at skabe synlighed og dialog omkring omdannelsesprojektet, og at give odenseanerne så let adgang som muligt til informationer om, hvad der skal ske i deres by. Derfor er jeg meget tilfreds med besøgstallet, siger projektchef for Fra Gade Til By, Svend Heegaard.

Udover information om om omlægningen af Thomas B. Thriges Gade udstiller Infoboksen også de mange arkæologiske fund, der er gravet op i området.

- Vi har fra starten gjort meget ud af at åbne udgravningen for publikum og det giver rigtig god mening, at de spændende fund fra Odenses fortid også udstilles her i boksen side om side med det, der bliver Odenses fremtid, siger Svend Heegaard.

Oversigt

    Oversigt