Syddanmarks unge uddanner sig

De unge i Region Syddanmark opfylder til fulde målet for, hvor mange, der tager en videregående uddannelse.

61% af de unge syddanskere vil tage en videregående uddannelse og 27,3% en kandidatuddannelse.

Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over den årgang af unge, der afsluttede niende klasse i 2012.

Dermed er Region Syddanmark over målsætningen om at 60% af de unge skal tage en videregående uddannelse og 25% en kandidatuddannelse.

Antallet af unge, der tager en videregående uddannelse, er steget støt siden 2003, da 47,4% af en ungdomsårgang gjorde det.

Dermed er Region Syddanmark på linje med landsudviklingen, og alle regioner bortset fra Region Sjælland opfylder nu målene.

Flere nydanskere

Der er stadig flere piger end drenge, der uddanner sig.

Til gengæld er antallet af unge med anden etnisk herkomst nået op på samme andel som andre unge og det glæder uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen:

- Der er intet, der er så godt til at fremme integration, som uddannelse. Så det her er virkelig en succeshistorie, udtaler hun.

Hun fremhæver, at en ting er antallet af unge, der uddanner sig, noget andet er kvaliteten på uddannelserne.

Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvald, som skal komme med forslag til forbedringer.

Se alle tallene

Oversigt

    Oversigt