Halv million til Svendborgs unge

Ungekontakten i Svendborg har fået 510.000 kroner fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til gavn for indsatsen overfor kommunens unge

Ungekontakten åbner efter planen i juni 2014 og skal samle kommunens indsats for, at unge mellem 15 og 30 år får en uddannelse, et job og en god start på livet.

Beskæftigelsesregion Syddanmark har udnævnt Svendborgs indsats overfor de unge til frontløber med hensyn til dannelse af tværgående ungeenheder.

Og nu får projektet yderligere opbakning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i form af 510.000 kroner.

- Det er dejligt, at vi nu har fået ekstra midler til både flytning, inventar og aktiviteter for medarbejderne, siger formanden for Udvalget for Børn og Unge, Mette Kristensen, Venstre.

Ungekontakten får til huse i en del af SIMACs bygninger på A. P. Møllersvej midt i Svendborgs campusmiljø og får 40 medarbejdere fra fem forskellige unge-enheder.

Desuden vil medarbejdere fra andre kommunale enheder, der har kontakt med unge, få deres gang i huset.

Mere om Ungekontakten her

Oversigt

    Oversigt