Salget af aviser, reklamer og tryksager steg i 2013 med 57 millioner kroner.
Målet i 2014 er 60 millioner, men efter det gode resultate i 2013 regner selskabet med at væksten bliver større.
Administrerende direktør Jesper Rosener understreger, at Fynske Medier er godt igang med den strategi selskabet lagde i 2012 med det mål at nå en omsætning på op mod en milliard på fem år.
- Det var svært at komme igang. Vi var ikke så sikre, da 2013 begyndte, men nu ser tingene meget bedre ud, skriver han i en pressemeddelelse.
Især koncernens dagblade har oplevet fald i annonceindtægter, men til gengæld solgte de flere avis-abonnementer, og de digital medier - først og fremmest Guloggratis.dk har solgt væsentligt mere.
Overskuddet på 16 millioner kroner skal ses på baggrund af, at koncernen havde et underskud i 2012 på 49 millioner kroner, hvilket førte til strenge spareplaner.