Ærø søger EU-støtte til el-færger

Ærø Kommune går nu aktivt ind i planerne om at udvikle verdens første eldrevne færger på Ærø. Kommunen har netop sendt en ansøgning om støtte afsted til EU.

- Jeg har stor tro på at det er realistisk, siger Ærøs borgmester Jørgen Otto Jørgensen.

Derfor har han netop sendt en ansøgning om afsted om økonomisk støtte på 90 millioner kroner til "Vision Grønne Færger".

- Hvis vi får pengene, vil vi også kunne bygge og levere el-færger, siger projektleder i Ærø Kommune, Thomas Estrup.

0304 FARGE

Drømmen er, at Ærø bliver de første i verden, der ligger havn til el-drevne færger. Der findes ganske vist mindre el-drevne færger i blandt andet Norge, men de kan kun sejle korte afstande. Planen på Ærø er, at fire færger skal sejle i rutefart mellem Ærø og fastlandet, og at de skal få elektricitet fra vindmøllerne på Ærø.

- Det er tale om en verdensnyhed inden for skibsfart, når dette koncept bliver realiseret, siger Henrik Habbarth Mikkelsen, der er koordinator på projektet.

Projektet med at skabe grønne færger har været på tegnebrættet siden 2011, men med Ærø ansøgning er "Vision Grønne Færger", nået et skriddt nærmere målet.

- Hvis man kan lægge hele færgefarten om til CO2-neutral transport vil det hjælpe rigtig meget, siger Thomas Estrup.

Hvis ansøgningen bliver godkendt i EU, vil de første el-færger kunne sejle fra Ærø om tre år. Ærø forventer at få svar fra EU i løbet af juni.

Oversigt

    Oversigt