Live-TV fra foredrag med iværksætter-guruer

Fynske TV-seere kan tirsdag sammen med omkring 4000 studerende opleve den verdensberømte, hovedrige iværksætter-guru Richard Branson.

Arena Fyn er rammen, når omkring 4000 studerende oplever verdensberømte, hovedrige iværksætter-guru Richard Branson - der står bag mere end 400 selskaber i Virgin-group.

På scenen suppleres han af danske Morten Lund, medstifter af Skype.

På TV 2/Fyns egen kanal sender vi direkte fra arrangementet af to omgange.

Fra klokken 12.45 gælder det Morten Lunds foredrag og en lille bid med Richard Bransons show.

Og fra 14.50 er der reaktioner på arrangementet og pressemøde med Richard Branson.

Før begge udsendelser er der kort fynsk nyhedsopdatering.

Morten er gammel Odense-dreng

Iværksætteren Morten Lund har selv studeret på SDU, og han siger om arrangementet til Udvikling Fyn:

- Jeg glæder mig helt vildt til at være en del af begivenheden. Hvis jeg kan sparke nogle mentale døre ind hos nogen af fremtidens iværksættere og ledere, er mit mål for dagen nået. Selvdisciplin, hårdt arbejde og troen på at ting er mulige er alt for oversete dyder, og som gammel Odense-dreng vil jeg gøre, hvad jeg kan for at skubbe de studerende lidt i den retning den 8. april.

Det er Odense & Co. der, sammen med Odense Sport & Event og Udvikling Fyn, står for arrangementet.

Følg Richard Rranson

Oversigt

    Oversigt