Pænt gang i salget af sommerhuse

Påsken er højsæson for fremvisning og salg af sommerhuse. På Langeland er salget af fritidshuse de seneste tre måneder fordoblet, fortæller en mægler.

1704 sommerhus

I alt er omkring 800 sommerhuse til salg på Langeland. Prismæssigt svinger sommerhusene fra det billigst til det dyreste i hele det fynske område.

- Vi har haft rigtig travlt op til påsken, og vi har masser af fremvisninger de kommende dage, fortæller ejendomsmægler Kenneth Bay Larsen fra Danbolig i Rudkøbing.

Fyns billigste sommerhus kan fås for bare 195.000 kroner. Det ligger i Sønder Longelse, og mægleren har et lånetilbud klar til en eventuel køber.

I en helt anden prisklasse er sommerhuset Keldsnor Fyr ved Bagenkop. Prisen lyder på 10 millioner kroner.

Men de fleste sommerhuskøbere kigger dog i en prisklasse mellem de to yderpoler.

- Vi overvejer at købe nu, fordi priserne er faldet, og vi vil gerne købe sommerhus inden priserne stiger igen, siger Niklas Tangbæk, der er kommet fra Aarhus for at se på sommerhus ved Ristinge Strand på Langeland.

Oversigt

    Oversigt