Troels Bech: Tungt at få underkendt et mål

OB blev snydt for et point i skærtorsdagskampen mod FC Nordsjælland.

Men desværre blev målet fejlagtigt underkendt som værende off side.
Men desværre blev målet fejlagtigt underkendt som værende off side.

Det erkender kampens dommer Kenn Hansen nu, efter at have genset de sidste minutter af kampen, hvor OBs Mustafa Abdellaoue fik skovlet bolden over stregen kort før tid.

Ved hjørneflaget lå nemlig FC Nordsjællands Patrick Mtliga, og han ophævede altså offsiden.

Det underkendte mål ærger OB-cheftræner Troels Bech, der så sit hold spille en god anden halvleg:

- Vi spillede bedre med bolden og fik de sidste procenter presset ud af vores energi og får også udlignet på et mål, der, som jeg har forstået det og set det, helt fejlagtigt blev underkendt, og det er lidt tungt, siger træneren, der nu må se sit hold bytte plads i tabellen med netop Nordsjælland.

OB er således rykket ned på syvendepladsen, mens FCN kravler op på sjettepladsen.

Oversigt

    Oversigt