Motorbåd hjulpet i havn ved Bogense

Marinehjemmeværnet hjalp torsdag aften en motorsejler, som var i nød ud for Bogense.

Det var en 34 fods motorsejler med tre personer om bord, der havde fået problemer med motoren. Da der ikke var nogen vind, drev båden og var ved at gå på grund.

Marinehjemmeværnsfartøjet Speditøren var i forvejen bemandet og på arbejde i forbindelse med forberedelserne til weekendens Tall Ship i Fredericia , da alarmen fra Søværnets Operative Kommando kom klokken 21.03.

Speditøren var ellers pyntet op med ekstra lys i masten, men besætningen fik hurtigt pillet pynten af, og 20 minutter efter alarmen fra Søværnet var de på vej nordøstpå mod Bogense.

- Vi var ude ved dem 21.55. Vi fik deres slæbetrosse over og gjorde den fast til vores slæbetrosse, og nu slæber vi dem til Fredericia, fortalte skibsfører og kaptajnløjtnant Jess Abrahamsen fra mobilen om bord på Speditøren til hjv.dk torsdag aften.

Oversigt

    Oversigt