Landskamp i Odense

Danmarks sidste testkamp inden EM-kvalifikationsturneringen i fodbold spilles mod Tyrkiet på Odense Stadion 3. september.

Valget er faldet på Odense, fordi Odense&Co og Odense Sport & Event disker op med en række events med rod i både dansk og tyrkisk kulturliv, gastronomi og forretningsliv, skriver DBUs hjemmeside.

Dertil kommer sportslige hensyn, hvor Odenses centrale placering har betydning.

Det er ottende gang, der spilles landskamp i Odense. Det er blevet til fem sejre for Danmark og to uafgjorte.

Seneste kamp mod Slovakiet i 2012 blev dog et nederlag.

Ståpladser kommer til at koste 75 kroner, siddeplads bag mål 125 kroner og 225 kroner på langsiden.

Billetsalget åbner 3. juli på billetsalg.dbu.dk

Fire dage efter kampen i Odense spiller landsholdet første EM-kvalifikationskamp mod Armenien i Parken.

Oversigt

    Oversigt