Afbrændingsforbud i fire fynske kommuner

Den vedvarende fynske tørke har nu fået Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn og Nordfyns kommune til at indføre afbrændingsforbud.

Tørken har for alvor sat sit præg på det fynske land, og selvom det er lokkende at bruge det gode vejr til at tage grillen med ud i naturen eller at bage snobrød over bålet, så er åben ild og tørke en dårlig cocktail.

Og det får nu Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn og Nordfyns kommune til at indføre afbrændingsforbud.

Middelfart kommune skriver på deres hjemmeside:

- Afbrændingsforbuddet indføres i medfør af bekendtgørelse nr. 679 af den 14. juni 2013 § 11. Der nedlægges forbud mod brug af åben ild og afbrænding i Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner. Undtaget fra forbuddet er brug af grill, etablerede bålsteder ved stranden og flytbare bålsteder i villahaver o. lign.

Oversigt

    Oversigt