Holst går efter Folketinget

Regionrådsformand Carl Holst melder nu ud, at han går efter en plads i Folketinget, det skriver Jydske-Vestkysten.

Ved regionsrådsvalget i november 2013 stemte 94.000 personligt på den 44-årige venstremand.

Tidligere har rygtebørsen tippet Carl Holst som både folketingskandidat og et muligt ministeremne, men Carl Holst har afvist rygterne.

Carl Holst har tilbudt sit kandidatur til Esbjerg-kredsen.

Den garvede Venstre-mand har allerede en lang politisk karriere bag. Han startede i Venstres Ungdom , hvor han var formand fra 1993-1995.

I 1994 blev han valgt til Sønderjyllands Amtsråd hvor han var medlem indtil amterne blev nedlagt i 2006. Fra 2000 til 2006 var han amtsborgmester.

Siden 2006 har han været regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Carl Holst er også med i to af Venstres mest magtfulde organer. Siden 1992 har han været en del af Venstres hovedbestyrelse mens han de sidste fire år har været med i partiets forretningsudvalg.

Internt i Venstre beskrives Carl Holst som en trofast støtte af partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Carl Holst bor i Rødding i Sydjylland, er gift og har tre børn.

Oversigt

    Oversigt