Bombetrussel mod jobcenter

Flere bygninger evakueret midt i Odense på grund af trussel mod jobcenter.

Flere ejendomme midt i Odense evakueres mandag eftermiddag på grund af en bombetrussel.

Truslen er rettet mod jobcentret i Vindegade.

Brandvæsnet er rykket ud med flere køretøjer, og også politiet er talstærkt til stede, oplyser fyens.dk.

Truslen blev modtaget klokken 13.25, oplyser politiet.

Ambulancer og brandbiler er foreløbig afventende, hvilket er standardprocedure, skriver Fyns Politi på Twitter.

Umiddelbart ønsker Fyns Politis vagtchef ikke at sige mere om sagen - heller ikke om de nærmere omstændigheder ved truslen, for eksempel om den er fremsat telefonisk.

Der er oprettet et såkaldt evakueringscenter på Katedralskolen, fremgår det af politiets tweet.

Politiet har tilkaldt hærens sprængstofeksperter fra specialenheden EOD, og også bombehunde er rekvireret, lyder det.

Oversigt

    Oversigt