Scan-Vibro opkøbt

Firmaet Scan-Vibro i Svendborg er blevet købt af sin mangeårige samarbejdspartner GEA Process Engineering i Søborg.

Begge virksomheders ledelser anser købet for det perfekte match.

- Det her er en rigtig god dag for Scan-Vibro, siger Steen Larsen, der er administrerende direktør og tidligere medejer af Scan-Vibro.

Målet er at det tættere samarbejde skal få Svan-Vibro til at vokse og få en endnu stærkere position i markedet.

De har længe arbejdet sammen om leverancer til en lang række projekter rundt omkring i verden.

For eksempel var Scan-Vibro leverandør til verdens største mælkepulver-anlæg , bygget af GEA Process Engineering i New Zealand.

Scan-Vibro fremstiller vibrationsteknologi til anlæg indenfor mejeri, fødevarer, foderstofindustrien og kemisk-teknisk farmaceutisk industri.

Firmaet har 60 ansatte.

GEA Process Engineering udvikler og designer procesanlæg til mejer-, bygger-, fødevare-, medicinal- og kemiindustrien.

Firmaet har omkring 700 ansatte i Danmark og 5900 ansatte i over 40 lande.

Oversigt

    Oversigt