Postbåden Hjortø redder sidste mand fra Ærøsund

Det bliver postbåden Hjortø, der får opgaven med at hente flag og sidste mand fra Ærøsund inden pumperne startes.

Søndag eftermiddag sejler M/F Ærøsund ud på sin absolut sidste sejlads. 12 kilometer ud for Svendborgskyst ved Ballen bliver den gamle Ærøfærge sænket, og over de næste år skal vraget gerne udvikle sig til et dykkerparadis og en turistmagnet.

1609 farge

Men færgen skal bemandes til sidste øjeblik - og før sænkningen bliver gennemført, skal mandskabet naturligvis fra borde. Denne opgave er nu blevet tildelt den gamle postbåd Hjørtø.

Postbåden Hjortø er i dag ejet af Svendborg Museum, men ligger takket være et bevaringsprojekt stadig sejlklar i Svendborg Havn.

Postbåden Hjortø og Ærøsund har en fælles fortid. Fra 1960 til 1969 mødtes de to fartøjer to gange dagligt i Højesteneløbet, hvor sejlede side om side, mens passagerer, post og andet blev transporteret fra den ene færge til den anden.

Du kan følge færgesænkningen på TV 2/FYN, på tv2fyn.dk og på TV 2/FYNs app søndag fra klokken 13.30

Oversigt

    Oversigt