Libergren favorit som regionsformand

Fynske Bo Libergren, Venstre, vurderes som favorit i kapløbet om at overtage formandsposten i Region Syddanmark, hvis Carl Holst bliver valgt til folketinget.

I følge TV 2/FYNs vurdering, er der tre kandidater i spil.

Udover Bo Libergren fra Fyn er det Thyge Nielsen og Stephanie Lose, som begge kommer fra det sydjyske område.

- Årsagen til Bo Libergrens favoritposition er, at han er den fagligt bedst funderede af de tre på sundhedsområdet, der er Regionens største opgave, siger TV 2/FYNs politiske redaktør, Jesper Buch.

Bo Libergren blev i 1986 næstformand i Venstres Ungdom, og syv år efter blev han valgt ind i Fyns Amtsråd for Venstre. Da amterne i 2006 blev erstattet af regioner, blev Bo Libergren medlem af regionsrådet, og her har han siddet lige siden.

Det er altså en erfaren politiker, der måske kan overtage posten som formand for regionen. Men han er også både blevet kaldt for højreorienteret og ufolkelig.

- Hvis Bo Libergren bliver regionsrådsformand, sidder Fyn både på formands- og næstformandsposten i Regionsrådet, og det være at mange jyder synes, at så bliver det lidt for fynsk. Det taler imod Bo Libergrens kandidatur, siger Jesper Buch.

Se indslaget øverst i artiklen for at høre Jesper Buchs analyse af de tre kandidater.

Oversigt

    Oversigt