Flere fynboer får sundhedsordning

Stadig flere fynboer med fysisk krævende job har fået en sundhedsordning gennem deres overenskomst.

Antallet af faglærte og ufaglærte fynboer, som gennem deres overenskomst har en sundhedsordning i PensionDanmark er steget markant på tre år.

I første halvår af 2011 var 12.600 omfattet af en sundhedsordning. I første halvår af 2014 var tallet 22.000 - en stigning på 75%, oplyser PensionDanmark.

Årsagen er, at flere og flere brancher indbygger sundhedsordninger hos PensionDanmark i deres overenskomster.

Det gælder for eksempel bygningsarbejdere, chauffører, frisører, rengøringsassistenter, elektrikere, gartnere og senest tjenere og kokke.

Sundhedsordningen giver mulighed for at få behandling hos en massør, kiropraktor, fysioterapeut eller zoneterapeut.

Målet er, at medarbejdere kan få behandlet skader, inden de bliver forværret, og arbejdsgiveren opnår mindre sygefravær.

Oversigt

    Oversigt