Vindmølle fra Lindø sætter verdensrekord

En vindmølle med teknologi fra Lindø har sat verdensrekord i produktion af elektricitet på et døgn.

Vestas Offshore Wind V164-8.0 MW producerede på 24 timer 192.000 kWh og det er nok el til at forsyne 13.500 husstande.

Prototypen af MHI Vestas Offshore Wind's V164-8.0 MW står i Østerild i Nordjylland, men huset på toppen af vindmøllen, kaldet en nacelle, er produceret i Lindø Industripark. Nacellen består af komponenter som gearboks, transmission og styringselektronik.

- Denne rekord i elproduktion understreger kvaliteten af ​​den teknologi, der sidder i møllen, og holdets hårde arbejde for at overholde tidsplanerne, siger Jens Tommerup, der er administrerende direktør hos MHI Vestas Offshore Wind.

Vindmøllen blev installeret og sat i drift i januar, og testen, der er gennemført af DTU, har til formål at måle effekten af møllen, så den kan blive typecertificeret.

Oversigt

    Oversigt