Lille fremgang for Ikea i Odense

Seneste regnskab fra Ikea i Odense viser en lille fremgang i omsætningen fra 511,5 millioner kroner i 2013 til 517 millioner kroner i 2014.

I regnskabsåret 2013/2014 havde Ikea Odense en omsætning på 517 millioner kroner. I regnskabsåret 2012/2013 var en omsætningen på 511,5 millioner kroner, og året før var den på 497 millioner kroner.

Ikeas andre varehuse er dog med til at trække den samlede omsætning op. Samlet set er omsætningen for Ikea Danmark steget med 4 procent til i alt 3,4 milliarder kroner.

I alt besøgte 1,7 millioner kunder Ikea i Odense i det samme antal som året før.

- Det har været et godt Ikea år - også her i Odense, hvor vi har haft fokus på at møde vores kunder med åbenhed og interesse. Det har givet os fremgang i omsætningen i både varehuset og restauranten, siger varehuschef Peter Elmose.

Ikea i Odense kan fejre fem års fødselsdag den 4. november i år. Indtil 2009 var Ikea i Odense verdens mindste med 75 ansatte. I dag har varehuset 330 medarbejdere.

Oversigt

    Oversigt