Heftig debat om bryster på busser

Debatten om bryst-reklamer på busserne fra FynBus raser.

Siden vi her på TV2/Fyn mandag kunne fortælle, at bestyrelsen i FynBus nu skal diskutere, om reklamer for bryst-operationer på busserne er i overensstemmelse med selskabets etiske retningsliner, har debatten glødet på TV2/Fyns Facebook-side.

De nye reklamer hænger på siderne af busserne på FynBus. På en lyserød baggrund med et billede af et blottet bryst, giver privathospitalet Nygart fra Aarhus tilbudet om nye bryster til de fynske kvinder. Reklamen er forsynet med teksten "Fyn bliver kønnere".

Og der har fået debatten til at rase på Faacebook:

Carsten Valentin, Folketingskandidat for SF på Fyn:

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vores busser skal være klistret til med det bras! Det er usmageligt, det er upassende og det giver et forskruet skønhedsideal. Stram op, Fynbus! I er bedre værd end det.

Folketingsmedlem Merete Riisager fra Liberal Alliance:

Carl Valentin, formand for SFU, vil ikke have nye bryster og slet ikke på busserne! Jeg beholder dem, jeg har, men hvis andre vil have nye, synes jeg det er fint, de kan blive oplyst om, hvor man kan købe dem.

Liselotte Victoria Binau skriver:

Rædselsfuld at man har så lidt til overs for det naturlige og synd for de unge at de opdrages med at de ikke er gode nok som de er, men nogle tjener kassen, mens andre kæmper med mindreværd :-( FØJ!

Mikkel Lund Køhler skriver:

Det er jo ikke meningen, at man skal tage stilling til, hvorvidt Fyn bliver kønnere eller ej. Om det er OK? Ja. Der er et firma, der har betalt for det, kommunen sætter regulationerne for, hvor censurgrænserne skal gå, så selvfølgelig er det OK, såfremt de har valgt at plastre det på deres køretøjer.

Følg debatten på vores TV2/Fyns facebookside

Bestyrelse skal drøfte bryst-reklame

Et af medlemmerne i FynBus? bestyrelse finder reklamen frastødende, og vil tage sagen med andre bestyrelsesmedlemmer.

- Vi transporterer også mange unge mennesker, og jeg synes, at det vi giver dem et forkert billede af kvindekroppen med den slags reklamer. Det er ikke min kop te, siger Jesper Hempler, SF, der er bestyrelsesmedlem i FynBus bestyrelse.

Torsdag er der bestyrelsesmøde i FynBus, og her vil Jesper Hempler bringe have drøftet om reklamen er forenelig med FynBus? etiske retningslinjer.

facebook.com/tv2fyn

Oversigt

    Oversigt