Bagerelever gav morgenbrød

16 bagerelever fra Kold College forvandlede torsdag morgen et busskur i Adamsgade ved Odense Banegård Center til et minibageri.

2310 bagerelever

Her lavede eleverne frisk morgenbrød og opfordrede forbipasserende til at besvare spørgsmål om erhvervsskolerne.

Uanset om gæsterne svarede rigtigt eller ej, fik de et stykke friskbagt morgenbrød med på deres videre færd.

Eventen er led i den landsdækkende kampagne, Muligheder i Virkeligheden, som Undervisningsministeriet står bag.

Formålet er at sprede viden om erhvervsskolerne og de mange muligheder for uddannelse, de byder på.

Baggrunden er, at tilgangen til erhvervsuddannelserne er faldet se senere år.

Mens 30% af eleverne i folkeskolens 9. og 10. klasse søgte på erhvervsskole for ti år siden, er tallet faldet til 19% i dag.

I Odense er det bageruddannelsen, der var i front. I Aalborg var det salgsassistenter, i Aarhus SOSU-assistenterne, i Roskilde var det tømrerelever, cykelmekanikere på Frederiksberg og i VVS-energiuddannede i Næstved.

2310 bagerelever1

Oversigt

    Oversigt