Kommunen har efterhånden så megen erfaring med at drive asylcentre på øen, at den nu kan gøre brug af sin ekspertise andre steder i landet.
Langeland huser 700 flygtninge, og det har skabt mange arbejdspladser - og endnu flere er på vej.
For kommunen er nu også ved at specialisere sig i at tage sig af uledsagede flygtningebørn.
I forvejen har kommunen 54 uledsagede børn, som har skabt 20 arbejdspladser.
Fredag morgen kommer der 20 nye - og med dem følger op til 11 ekstra job.
Udvider udenfor Langeland
De langelandske asylansøgere er fordelt på centre i Holmegaard, Humble, Tryggelev, Lindelse og Lohals.
Derudover har Langeland kommune også været det, der hedder udeoperatør, i Rødbyhavn et stykke tid.
Fornylig åbnede de et center i Brenderup og i fredags kom et nyt center til i den gamle kaserne i Fredericia.
Se mere om Langelands succes med asylansøgere på TV 2/FYN torsdag klokken 19.30.