Både bankens indtjening og udgifter stiger eller falder stort set som forudsagt i budgettet.
Periodens nedskrivninger på blandt andet udlån blev på 18,2 millioner kroner mod 19 millioner i samme periode i 2013 - et fald på 4,4%.
- Niveauet, der er i den høje ende, er et spejlbillede af den samfundsøkonomiske situation, hvor vi gerne så mere positive vækstrater, skriver administrerende direktør, Holger Bruun i en pressemeddelelse.
Han regner med at nå et resultat for hele året i størrelsesordenen 45 - 55 millioner kroner før skat, tab, nedskrivninger og kursreguleringer som forventet i budgettet.