Stibro begynder at tage form

Arbejdet med den store nye stibro over baneterrænet ved Odense Banegårdscenter er nu så langt, at de første brofag hejses på plads over jernbanen fredag aften. En gigantisk kran står klar til at udføre et store løft.

Spidsen af den gigantiske kran rager 85 meter op. Det er en af landets største mobilkraner, med en samlet vægt på 1000 ton, der er kommet til odense.

De første to brofag og trappertårne med elevatorer bliver hejst på plads om natten i denne weekend. Mens arbejdet står på, bliver togtrafikken ledt over i andre spor.

Broen føres over i alt 15 jernbanespor. Og for ikke at genere togtrafikken er brofagene lavet så godt som helt færdige, inden de hejses på plads.

Efter weekenden bliver det gigantiske kran skilt ad, anbragt på lastbiler og kørt om på den anden side af jernbanen, så den er klar til næste weekends arbejde.

Den færdige bro skal være med til at binde by og havn sammen, og samtidig give let adgang til de nye store uddannelsesinstitioner nord for jernbanen.

Oversigt

    Oversigt