Lastbil væltede i rundkørsel ved motorvej

Rundkørsel ved Årslev-frakørsel på Svendborg-motorvejen blev kort før klokken 13 mandag delvis spærret af en væltet lastbil med anhænger.

Chaufføren kom ikke noget til, da lastbilen væltede, og heller ingen andre trafikanter kom til skade.

Men den tungt læssede lastbil er ikke lige til at flytte, før lasten er fjernet. Og det kræver specialkøretøjer at få den på højkant, inden rundkørslen i Årslev er helt farbar igen.

Mens arbejdet stod på, var frakørslen mod syd lukket. Først hen mod klokken 16 var vejen igen helt farbar.

Oversigt

    Oversigt