Sexkrænker-sag nærmer sig afslutningen

Mandag formiddag begyndte proceduren i sagen mod den 41-årige tiltalte for overgreb på to små piger, voldtægtsforsøg, besiddelse af børneporno, ulovlige sprængstoffer og våben.

Anklager Lenette Skak, Fyns Politi fremførte mandag formiddag sine argumenter for at erklære manden skyldig i samtlige forhold.

Hun har tidligere krævet manden idømt de maksimale 12 års fængsel og muligvis en tillægsstraf på seks år i følge den sjældent anvendte paragraf 88 i straffeloven.

Paragraf 88 kan tages i brug i tilfælde af særligt grove forbrydelser, og det mener anklageren, at der er tale om i denne sag.

Dagen er afsat til proceduren, mens der falder dom onsdag.

TV 2/FYN følger mandagens retsmøde og sender løbende derfra i dagens udsendelser.

Reporter Heidi Callesen skriver også løbende om sagens på Twitter.

Følg sagen på Twitter

Oversigt

    Oversigt