Møder om ny jernbane på Vestfyn

Vejdirektoratet indkalder til to borgermøder på Vestfyn som led i forarbejdet med at bygge en ny jernbane mellem Odense og Kauslunde.

Folketingets vedtagelse af Togfonden indebærer, at der skal etableres en højhastighedsjernbane over Vestfyn.

Derfor er Vejdirektoratet gået igang med at lave en såkaldt VVM-undersøgelse, der skal pege på mulige løsninger og beskrive deres indvirken på mennesker, natur og kulturhistoriske forhold.

Undersøgelsen kører fra efteråret 2014 til sommeren 2016 og begynder med en offentlig idefase, hvor alle kan komme med forslag og meninger.

I den forbindelse holder Vejdirektoratet to borgermøder på Vestfyn.

Første gang mandag d. 24. november i Ejby Hallen og tirsdag d. 2. december i Vissenbjerg Hallerne.

På forhånd har Vejdirektoratet lavet et debatoplæg, der kan hentes på Borgerservice i Middelfart, Assens og Odense og på hovedbibliotekerne i de tre kommuner fra 25. november.

Det kan også læses på Vejdirektoratets hjemmeside.

Mere om togplanerne

Oversigt

    Oversigt