Forebyggelse af selvmord virker

Region Syddanmarks otte teams for selvmordsforebyggelse har fået dokumentation for, at deres arbejde har en gavnlig effekt.

Ny dansk forskning viser, at forebyggelse i form af samtaler med selvmordstruede nedbringer dødeligheden og risikoen for gentagelse af selvmordsforsøg.

Forskningen, der er blevet offentliggjort i det anerkendte tidskrift Lancet Psychiatry, viser at personer, der deltager i forebyggende behandling har 27% lavere risiko for gentagelse og 38% lavere dødelighed end personer, som ikke modtager behandling efter selvmordsforsøg.

De otte syddanske teams tilbyder ambulant hjælp og psykosocial terapi med seks til ti samtaler om de forhold, der udløste den enkeltes selvmordsforsøg.

I 2013 fik 628 mennesker den form for hjælp og der blev holdt i alt 4556 samtaler.

Det første team for selvmordsforebyggelse blev oprettet i Odense i 1992.

De otte nuværende teams er placeret i Odense, Fredericia. Esbjerg, Kolding og Aabenraa.

Mere om selvmordsforebyggelse i Syddanmark

Oversigt

    Oversigt