Kandidater til Årets Sportsnavn fundet

De nominerede til Årets Sportsnavn og Årets Fund er nu fundet. Se hvem der har chancen for at vinde de eftertragtede titler, når priserne bliver uddelt ved arrangementet Sportslørdag den 24. januar.

For sjette gang bliver den fynske idræt fejret med en stor, gratis folkefest for den fynske idræt. Sidste år deltog mere end 6000 fynboer i Sportslørdag, og arrangørerne håber at ligeså mange fynboer i år vil lægge vejen forbi Odense Idrætshal 24. januar.

Sportslørdag er både awardshow og sportsmesse, hvor man kan møde stjernerne, teste sig selv og se hvem der bliver kåret som årets største sportstalent på Fyn.

Årets Sportsnavn

I år har følgende sportsnavne chancen for at vinde titlen som Årets Sportsnavn:

1. Viktor Axelsen, badminton

Viktor fik VM-bronze og vandt Swiss Open (Grand Prix Gold-turnering). Samtidig er han kommet i top 10 på verdensranglisten i herresingle for første gang.

2. Ann Louise Peters, dart

Ann Louise Peters fik VM-bronze og vandt Austria Open og blev nummer to ved Polish Open.

3. Emma Klingenberg og Tue Lassen, orienteringsløb

Parret fik VM-sølv i mixsprintstafet. Desuden vandt Emma VM-sølv i stafet, kvinder, og Tue VM-bronze i individuel sprint.

4. Mathias Boe, badminton

Han vandt French Open, India Open og Korea Open og fik VM-bronze

5. Peter Kildemand, speedway

Peter fik guld ved VM for hold, individuelt VM-sølv og blev nummer fire og to ved grandprixerne i henholdsvis Parken og Vojens på wildcard.

6. Rikke Møller Pedersen, svømning

Rikke har vundet tre gange EM-guld på langbane samt to VM-guld og én VM-bronze på kortbane.

7. Lasse Norman Hansen og Alex Rasmussen, cykling

Parret fik VM-sølv i 4000 meter holdforfølgelsesløb.

8. Sebastian Cappelen, golf

Han fik debut på PGA Touren og vinder af turneringen Air Capital.

9. Christian Eriksen, fodbold

Han har haft et flot år i Tottenham Hotspurs, hvor han blandt andet blev Årets Spiller valgt af fansene.

10. Anders Emil Wesch, tumbling

Han fik EM-sølv, hold for både herre og mix samt individuelt nr. seks ved VM.

11. Thomas Larsen

Thomas Larsen fra Assens var med på det tremandshold, der 11.12 vandt VM-guld

 

Årets Fund

Prisen for Årets Fund går i år til en af disse idrætsudøvere:

1. Anne Larsen og Marta Kempf, Odense Roklub

Parret har fået flere topresultater i 2014 samt udtagelser til U18- og U19-landshold.

2. Jacob Rasmussen, fodbold.

Jacob blev solgt til Schalke O4 i Tyskland, hvor han slår sine folder flot til dagligt.

3. Simon Andreassen, mouintainbike

Han vandt VM-guld og EM-guld i U19.

4. Frederik S. Sørensen og Christian V. Rasmussen, svømning i STO

Begge er udtaget til herre-eliteprojektet Great Danes på baggrund af flotte resultater ved junior EM i sommer.

I løbet af januar vil TV 2/FYN præsentere kandidaterne i TV, og vinderne bliver hyldet ved "Sportslørdag" 24. januar.

Oversigt

    Oversigt