Medalje-regn til Tommerup Vandpolo

Samtlige ungdomshold fra Tommerup, som spillede i weekendens ungdomsmesterskaber i vandpolo vandt medaljer. Fire var af guld.

Tommerups U19-mestre
Tommerups U19-mestre

Tommerup Vandpolo stillede med hold i U11, U13 Mix, U13 Piger, U15, U17 og U19.

Det blev til guld i U11, U13 Piger, U17 og U19 (billedet), sølv til U15 og bronze til U13 Mix.

- Det er godkendt, siger cheftræner Karl-Emil Greve.

Han giver æren for de flotte resultater til det store arbejde, som frivillige forældre, ihærdige bestyrelsesmedlemmer og dedikerede trænere gør i klubben.

Oversigt

    Oversigt