Gratis jule-parkering og nye p-pladser

Odense Kommune vil nu gøre det lettere for bilisterne at komme ind til midtbyen. Derfor bliver der indført gratis parkering på de kommunale p-pladser og oprettet nye midlertidige p-pladser.

Den gratis parkering gælder kun på alle kommunale parkeringspladser i midtbyen, og tilbuddet gælder kun mellem jul og nytår. Der er dog også flere private parkeringspladser i byen, og derfor opfordrer kommunen bilisterne til at tjekke p-automaterne for om det koster penge.

Samtidig opretter kommunen 15 midlertidige parkeringspladser i starten af 2015 på Holsedore 18. Pladserne vil dog blive nedlagt igen, når kommuenn får solgt grunden.

- Vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde p-pladser i midtbyen, fordi vi naturligvis gerne vil understøtte borgernes muligheder for at komme ind og handle i bil. Og nu kan vi altså tilbyde 15 pladser, hvor bilister kan holde gratis i 2 timer, mens de handler, løber ærinder eller går til læge, siger Jane Jegind(V), by- og kulturrådmand.

Et nyt P-henvisningssystem skulle gerne gøre det lettere for bilisterne at finde de ledige pladser i byen.

Samtidig gør kommunen det nemmere for turister at parkere. Fremover vil automaterne acceptere en række internationale betalingskort.

- Det er en ekstra service, vi gerne vil tilbyde vores udenlandske gæster. Det kan gøre det lettere at parkere i Odense, hvis man ikke skal have lommen fuld af mønter. Nu er det bare at køre kortet igennem på lige vilkår med alle os andre. Jeg synes, at initiativet vidner om, at vi gerne vil understøtte turisternes besøg i Odense, siger Jane Jegind.

Oversigt

    Oversigt