Vindmølleordre giver job på Lindø

En stor ordre til Vestas på 32 vindmøller betyder flere arbejdspladser i Lindø Industripark.

MHI Vestas Offshore Wind modtog kort før jul den første ordre på den nyudviklede 8 MW vindmølle, og det betyder, at der vil blive skabt flere nye job i Lindø Industripark.

Nacellerne, der er vindmøllens generatorhus, skal samles på Lindø, og med en ordre på 32 møller, vil det betyde flere job på Lindø.

Møllerne skal kunne tages i brug i 2017, som planen lyder.

Vækstforum hentede EU-midler

Lindø Industripark opstod i kølvandet på lukningen af Lindøværftet.

Efter lukningen af Lindøværftet gik blandt andet Syddansk Vækstforum ind i kampen for at omstille området fra industriområde til industripark.

- Det har blandt andet resulteret i en vækst- og handleplan for området, lige som der tidligere er hentet EU-midler til uddannelse af de fyrede medarbejdere, skriver Regions Syddanmark i en Pressemeddelelse.

Det er Dong Energy, der har bestilt de 32 møller af Vestas.

Oversigt

    Oversigt