Indbrudstyv får straksdom på ti måneders fængsel

En 49-årig mand får en straksdom for fem sigtelser. Dommen kunne falde med det samme, da manden erkendte alle sigtelser.

Den 49-årige mand som i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg sigtet for 3 indbrud samt to indbrudsforsøg begået i Svendborg mellem den 24. og 27. januar 2015 fik en straksdom på ti måneders fængsel.

Erkendte alle sigtelser

Manden erkendte under retsmødet alle fem sigtelser, og da der ikke var grund til yderligere efterforskning kunne sagen afgøres under retsmødet.

Retten besluttede, at den dømte skulle varetægtsfængsles indtil afsoning kan påbegyndes.

Manden modtog dommen på de ti måneder og kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling.

Oversigt

    Oversigt