Facebook: Det er en ommer, Tinderbox

Tinderbox har indgået en tre-årig sponsoraftale med Tuborg. Og det har fået debatten til at rase på facebook.

Ifølge Brian Nielsen, der er festivalchef på Tinderbox var det Tuborg, der gav det bedste tilbud. Et tilbud som Royal Unibrew (Albani) ikke kunne matche.

- Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil købe lokalt. Det er et spørgsmål om, at vi skaber en levedygtig festival, og det gør vi med Tuborg i de næste tre år. Det er ikke noget med, at vi ikke kan lide Albani. Vi så da gerne, at Albani var med. Men Albani får ikke noget forærende, bare fordi de er fra Fyn, lyder det fra Brian Nielsen i dag til TV 2/Fyn.

Og det har fået flere fynboer til tasterne. På facebook flyder debatten i stride strømme. Både for og imod, at Tinderbox ikke har valgt en lokal sponsor.

"Det er en ommer"

"Sikke da en stor bommert! - Der er så meget lækkert Fynsk øl... Skam Jer!"

"Så må man jo bare til supermarkederne og hente sine øl"

"Gu' ske tak og lov for ikke at skulle drikke det gærsure rævepis til Albani"

"Ja det burde været Albani eller andre fynske bryggerier. Men når det så er sagt er det stadig en forretning og der skal penge i kasse, og hvis ikke Albani vil betale prisen kan de heller ikke få reklamen, det er kun forretning for dem, hvor flere af jer tænker med hjertet. Tænk over at det kan være forskellen på 1 eller 2 ny store navne. Tror det er mange penge vi snakker om"

Du kan se mange flere kommentarer på facebook.

Oversigt

    Oversigt