Odense fortsat i spil til it-center

Mandag formiddag kom det frem, at Viborg bliver hjemsted for nyt Apple-center til godt 6 milliarder kroner. Men Odense er fortsat med i opløbet til et nyt it-center fra en international koncern.

Handels- og udviklingsministeren oplyste i følge Ritzau på et pressemøde mandag formiddag, at Odense havde været i spil til nyt Apple-center til godt 6 milliarder kroner. Men Apple valgte Viborg.

Flere centralt placerede kilder oplyser dog til TV 2/Fyn, at Odense ikke har være i spil. Og senere mandag trak Ritzau så oplysningen om Odense tilbage.

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen fra Odense Kommune siger i dag til TV 2/FYN:

- Jeg glæder mig på Viborgs vegne. I forhold til den store internationale virksomhed, der har vist interesse i Tietgenbyen i Odense, så er der endnu ikke truffet nogen afgørelse, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

Sidste år ændrede Odense lokalplanen for et område i Tietgenbyen på baggrund af en virksomheds ønske om at opkøbe areal til erhvervsbyggeri i Tietgenbyen. Efter planen skulle der opføres 445.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri på området.

Virksomheden ønske om at kunne opføre bygninger i op til 23 m i højden, og det var højere end den tidligere lokalplan for området.

Oversigt

    Oversigt